Det svenske Reumatikerförbundet har sagt god for alle emballager fra svenske Ecolean som værende lette at åbne. Netop at kunne åbne en emballage kan være noget af en prøvelse for mange med gigtsvage fingre.
Godkendelsen kommer efter en videnskabelig udviklet test, og emballagerne fra Ecolean er de første, som får forbundets specielle kvalitetsmærke. Testen indebærer, at mennesker med nedsatte funktioner i hænderne tester emballager i forhold til en mase parametre – fx hvor let den er at åbne og håndtere. Netop nogle af disse problemstillinger kommer stadig flere mennesker ud for, og derfor er det vigtigt at udvikle emballage, der opfylder kravene.
– Tanken med vores test og godkendelse er, at produkter, som er funktionelle og enkle at håndtere for mennesker med nedsat håndfunktion, er lette at håndtere for alle mennesker. Forhåbningsvis vil andre virksomheder følge i sporene på Ecolean og fokusere på at udvikle emballager, der er lette at håndtere, lyder det fra Lotta Håkansson, der er adm. direktør for Reumatikerförbundet.