Plastsugerøret er havnet i unåde, og flere er derfor begyndt at overveje andre materialer – bl.a. papir. Men nu har to kinesiske studerende, Chu Hiu Ching og Cheung Wa, fundet på et flergangssugerør af metal. Røret, der kaldes for ”Icicle Straw”, består af to dele, der sættes sammen – og kan skilles ad igen, når det skal rengøres.
Om det bliver en succes, må tiden vise, men måske er det bedre at have et sugerør, der kan genbruges, frem for at hælde en masse papirsugerør ud i naturen.