Opvarmning af drivhuse og en cirkulær brug af kølevand skal efter planen i gang hos BillerudKorsnäs fabrik i Frövi, cirka 200 kilometer vest for Stockholm. Det handler om at udnytte den spildvarme, som produktionen af karton giver. Varmen skal anvendes til at opvarme drivhuse, mens kølevandet fra fiskeopdræt, der også findes i nærheden, skal gå tilbage til fabrikken.
Det er BillerudKorsnäs selv i samarbejde med firmaet WA3RM, der står bag tankerne om en mere cirkulær produktion, hvor bl.a. også regnvand kommer i spil. Det samme gør næringsstoffer mellem drivhusene og fiskeopdrættet.
Cirkulær produktion falder godt i tråd med tankerne om bæredygtighed på fabrikken, men det er ikke en hel billig øvelse. Der forventes at skulle foretages investeringer på 450 mio. svenske kroner, og det er endnu usikkert, hvornår drivhuse og fiskeopdræt kan være på plads.
Derfor er VA3RM i fuld gang med at finde investorer. Udseende bliver lidt afhængigt af, hvilke entreprenører der kommer med ombord. En beregning viser, at projektet vil kaste omkring 100 fuldstidsstillinger af sig.