Den hollandske kemivirksomhed Avantium er blevet eneejer af bioplastprojektet Synvina. Projektet blev sat i søen i 2016 som et joint venture mellem Avantium og BASF, og målet var at kommercialisere den hollandske virksomheds YXY-teknologi, hvor man ad katalytisk vej omdanner sukker til de to typer bioplast, FDCA (furandikarboxylsyre) og PEF (polymerpolyetylenfuranat).
De to virskomheder kunne ikke komme overens om, hvordan deres joint venture-aftale skulle tolkes, og hvilken tidsplan der lå for investeringerne. Det betød, at BASF ville trække sig fra det milliondyre projekt, men også her opstod der uoverensstemmelser. Enden blev, at BASF i dag er købt helt ud af samarbejdet.
FDCA anvendes bl.a. til fødevareemballage, mens PEF ses som et alternativ til PET.