Inpaks nordiske samarbejdspartner, magasinet nordemballage og nyhedstjenesten Packnews.com, er udpeget til at blive officiel mediepartner for Scanpack 2018. Beslutningen bygger på det langvarige samarbejde, som Trade Promotion Förlag, forlaget bag magasin og nyhedstjenesten, har haft gennem en årrække med messen.
Også i 2018-udgaven vil samarbejdet være synligt både før, under og efter Nordeuropas største emballagemesse.
– Vi er meget glade for at blive udset til at blive officiel mediepartner og på den vis knytte et tættere samarbejde med messen, forklarer Hans Friedsam, adm. dir. for Trade Promotion Förlag.
Ud over en grundig dækning af Scanpack – som Inpak naturligvis også deltager på – vil man atter stå bag den meget populære Oktoberfest.
– Og denne gang vil vi yderligere krydre festen med nogle overraskelser for gæsterne, siger Hans Friedsam uden dog at afsløre, hvad de består i.