Polystyren (PS) er blandt de mest brugte plasttyper i verden, og derfor er der også mange tons brugt PS. Det kan nu blive genanvendt til noget helt nyt – vandrensning. Ja, selve plasten renser sådan set ikke noget, men forskere fra Bristol Universitet og Paraba State Universitet i Brasilien fryser plasten ned og coater den efterfølgende med nanopartikler, der foretager selve nedbrydningsarbejdet.
Der er tale om såkaldte fotokatalytiske nanopartikler, der via en opløsning af cyclohexen sætter sig på overfladen af plasten. De aktive partikler nedbryder derefter de skadelige stoffer til blot CO2 og vand.
For at at forhindre, at de katalytiske stoffer selv kommer til at udgøre et problem, skal det hele foregå i en lukket enhed. Her skal man også opfange stoffer, der kommer direkte fra polystyrenmaterialet selv.
Kilde: Packaging Gateway