Pakningsvirksomheden Carsten Holm A/S i Ringe foretog sin hidtil største investering, da virksomheden i vinter byggede nyt domicil på 3.200 kvadratmeter. Nu investerer virksomheden yderligere i fremtiden med et fuldautomatisk lager, som gør, at de kan følge med den stigende efterspørgsel.
Det er svært at designe en virksomheds fysiske rammer ud fra de funktionelle krav til lager- og logistikkapaciteten. Tidligt i forløbet rådførte Carsten Holm A/S sig med tyske SSI Schäfer om mulighederne for en optimal lagerindretning. Det har resulteret i et 15 meter højt lagertårn, der i dag rummer ikke mindre end 13 fuldautomatiske lagerautomater med mere end 80.000 varenumre. Firmaets samlede lager indeholder mere end 100.000 varenumre, et tal, der er støt stigende.