Optimalt maskindesign handler ikke kun om ydelse. Udseende og brugervenlighed spiller også en væsentlig rolle, både for slutkundens oplevelse af værdi for pengene og for den daglige produktion. Det mener Schneider Electric, som nu udvider sortimentet af trykknapper i den velkendte produktfamilie Harmony. Nyheden i sortimentet er en serie trykknapper i metal, som er beregnet til planforsænket montering (flush).
– Flush-monterede knapper i tavler og betjeningspaneler giver et flot og overskueligt maskindesign. Resultatet er mere brugervenlige maskiner, som er lettere at rengøre og samtidig sender et klart signal til slutkunden om kvalitet af højeste kaliber, siger Jesper Rasmussen, produktchef for Harmony hos Schneider Electric Danmark.
De nye flush metalknapper kan fås i kapslingsklasser helt op til IP69K og kan derfor også bruges i meget krævende miljøer med strenge krav til rengøring. Sortimentet er komplet og omfatter både tryknapper, signallamper, nødstop, drejeomskiftere, lydgivere med mere.
Harmony flush i metal er en del af en større opgradering af Harmony-sortimentet.
– Vi kommer med flere spændende nyheder i Harmony-sortimentet i det kommende års tid. Fælles for dem alle er fokus på design og brugervenlighed, lover Jesper Rasmussen.