Tre nordiske virksomheder er gået sammen om at udvikle “smarte etiketter”, der er forsynet med cloudbaseret digital teknik. Det er norske Skanem (etiketter) og de to finske virksomheder UPM Raflatac (etiketmaterialer) og Magic Add (Cloudløsninger), der er tale om.
Målet er at udvikle etiketter, der kan spores i hele leverandørkæden, ved at hver enkelt etiket tildeles en unik digital identitet. Teknikken giver ikke bare mulighed for mere indhold, men også et dynamisk indhold, som kan tilpasses hele vejen frem til forbrugerniveau. Al information lagres og håndteres via et cloudbaseret datahåndteringssystem, der vedligeholdes af Magic Add.
Som etiketproducent bliver det Skanem, som kommer til at stå for selve produktionen af de såkaldte Smart Labels, som kan tilpasses hver kundes specifikke behov – lige fra teknik over konvertering til design og trykning af etiketterne.