Svenske Axfood har lanceret en ny type emballage til deres eget varemærke Garant. Den nye emballage består af en flad kartonbakke, der er fremstillet af råvarer fra FSC-certificerede skove (Forest Stewardship Council). Låget er en tynd plast, og der trækkes vakuum. Metoden kaldes også for “skin packaging”. I første omgang er det en serie med pølser, som får den nye emballage, men på sigt skal mange produkter emballeres på denne måde.
Udover at spare op til 70 procent plast giver det også produktet en bedre holdbarhed, påpeger Axfood.