Nu skal det være lettere selv at skifte olie på sin bil eller motorcykel. Det er Valvoline Inc, som har redesignet sin olieemballage, så det bliver lettere at hælde af den. Ved at have et lille “luftindsug” ved håndtaget undgår man, at olien sådan nærmest “blobber ud” og kommer lige så meget ud over motor og gulv som i selve motoren. Valvoline kalder selv funktionen for Anti-Glug Tube.
I de fleste oliebeholdere har man blot en oblat, men på den nye variant har man besluttet at tilføje en ring, så det bliver lettere at få den åbnet – uden risiko for at spilde.
Kilde: Packaging Digest