Cirklen sluttes nu i trioen af swissQprint LED-printere. Impala og Nyala LED blev lanceret på FESPA, og til november kommer så Oryx LED.
Denne nye generation af schweiziske UV-flatbedprintere deler et raffineret mekanisk fundament og arbejder med LED-teknologi, som både er mere rentabelt og miljøvenligt.
LED-teknologien udvider printmulighederne, er mere økonomisk og efterlader kun et lille miljømæssigt fodaftryk. Den mindre varmeopbygning forøger udvalget af materialer, som det er muligt at printe på og giver mulighed for nye applikationer. LED-lamperne er vedligeholdelsesfrie, så forbrugsvarer og nedetid pga. af service er ikke længere nødvendigt.
Ud over fordelene ved LED-teknologi har swissQprint lavet en række mekaniske forbedringer til deres nuværende generation af maskiner. Det gør, at printerne leverer endnu større præcision og printstabilitet. Oryx LED med en maksimal ydelse på 65 m2/t og et 2,5 × 2 meter print bord slutter sig til Impala LED, som deler de samme dimensioner, mens denne printer op til 180 m2/t. Flagskibet Nyala LED printer op til 206 m2/t med et 3,2 × 2 meter print bord. Med denne trio af printere dækker swissQprint stort set alle niveauer af produktion, som en leverandør af trykte produkter har nu eller sigter mod at have i fremtiden.