Normalt er kartoffelskræller et affaldsprodukt, der kommer i så rigelige mængder. Men det har potentiale, for det indeholder store mængder stivelse, og det har tre italienske designere set som en mulighed. Simone Caronni, Pietro Gaeli og Paolo Stefano Gentile ville forsøge at anvende skrællerne. Ved først at bløde dem op, derefter presse dem, for til sidst at tørre dem stod de til sidst med et næsten plastlignende materiale, der let kunne udformes til meget enkle emballager, der kan bruges til – ja, hvorfor ikke, pomfritter.
Emballagen består som sagt udelukkende af kartoffelskræller, så man ville sådan rent teoretisk kunne spise den, hvilket nu nok ikke vil være den største delikatesse. Men dyr ville sagtens kunne spise emballagen, og man kan i sidste ende anvende den til gødning.