Kort efter det nylige opkøb fra VPK Packaging Group og Klingele er en ny investeringsplan på 25 mio. euro sat i søen. En intensiv modernisering af virksomhedens produktionsanlæg i Norrköping, Bäckefors, Sarpsborg og Randers er i gang. Arbejdet fortsætter hele efteråret i 2017, og investeringerne fokuserer på det samlede skandinaviske marked.
I tillæg til investeringsplanen er Peterson netop blevet certicificeret på det højeste BRC-niveau (BRC Global Standard for Packaging and Packaging Materials) på produktionsanlæggene i Norrköping i Sverige og i Randers. Peterson er den første leverandør af bølgepapemballage i Skandinavien, der opnår dette. BRC-certificeringen betyder, at Peterson nu til fulde kan imødekomme alle de krav, der stilles til produktion, opbevaring og distribution af emballage til farma- og fødevareprodukter.
– BRC-certificering på højeste niveau gør, at vi nu kan tilbyde løsninger, der lever op til de mest strikse krav i fødevareindustrien. Det er en kvalitetsstandard, der giver vores kunder stor merværdi og bidrager markant til en bedre og mere bæredygtig forsyningskæde, forklarer Dan Johannessen, administrerende direktør for Peterson i Skandinavien.