Vinteren står, så småt, for døren, og dermed er det tid til at fodre de fugle, son vælger ikke at flyve sydpå. En måde er at benytte sig af et nyt fuglehus produceret af bølgepap fra Südwestkarton i Illingen (Panther-gruppen). Der var flere krav fra kunden til det nye fuglehus. Det skulle kunne rumme 200 gram fritflydende foder, kunne både distribueres og åbnes let og sikkert. Via et udstanset hul skulle fuglevennen have mulighed for at indsætte en træstang til de fjerklædte gæster. Og endelig skulle fuglehuset kunne hænges op og derfor have en bøjle, så man undgår ekstra snore eller lignende. En senere miljøvenlig bortskaffelse var også vigtig for kunden, hvorfor det var naturligt for kunden at vælge fremstillingen af fuglehuset af bølgepap. Foderstationen kan som enhver anden bølgepapemballage tilbageføres til genbrugskredsløbet.
Og det er blevet løst. Huset er samlet uden brug af lim. De indre lågklapper overtager samtidig funktionen som bøjle og giver sammen med stiklåget en stabil ophængning. For at øge fuglehusets miljøvenlige aspekt yderligere foreslog Panther at bruge græspapir til fremstillingen. Det førte til en foderstation, som uden videre kan hænge udenfor i læ, fx på overdækkede altaner eller terrasser.