Om få år vil scannere i én arbejdsgang kunne opgøre det samlede beløb for indholdet af den enkelte kundes indkøbsvogn i dagligvarebutikken. Det kræver dog, at alle varer bliver mærket med RFID-tags. Men allerede nu kan butikkerne opnå fordele ved at introducere RFID på deres indkøbsvogne
I den store forkromede fremtidsvision for forbrugerens vej gennem dagligvarebutikken behøver forbrugeren ikke gøre andet end at indsamle sine varer for derefter at køre hele indkøbsvognen med indhold gennem en stor portalformet scanner, der kan aflæse alle varerne på én gang og sende det samlede beløb videre til betalingsterminalen. Men det kræver, at varerne er mærket med RFID-tags i stedet for stregkoder.
– Og det er som bekendt en vision, som det vil tage nogle år endnu at realisere, eftersom det stadig kun er et fåtal af dagligvarehandelens produkter, der er mærket med RFID-tags, fastslår direktør Keith Bothmann fra virksomheden Kar-Mil A/S, som har markedsført RFID (Radio Frequency Identification) gennem de sidste par årtier, og som i dag er blandt Danmarks førende på området.
– På den anden side er der dog næppe tvivl om, at det er den vej udviklingen går, og at visionen vil ende med at blive en realitet til glæde for både forbrugere og butikker. Der udvikles til stadighed mindre og billigere elektroniske kredsløb, der nu tilmed kan integreres direkte i emballagematerialerne, og dermed vil mærkning med RFID også ende med at blive mere attraktiv end stregkodemærkning, fordi RFID-elektronikken kan rumme langt flere oplysninger, siger han og peger på, at man for eksempel både på det tyske og det amerikanske marked kan finde indkøbsvogne, som allerede er bragt ind i RFID-alderen.
Konkurrenceelement påvirker kundeadfærd
Hos Kar-Mil A/S har man således allerede arbejdet med løsninger, hvor indkøbsvogne er blevet udstyret med RFID-tags. Til blandt andet en tysk supermarkedskæde har virksomheden været involveret i at opbygge et system til indkøbsvogne, som erstattede det udbredte pantsystem, hvor kunderne skal lægge en mønt i indkøbsvognen for at frigøre den.
– I stedet for at skulle lægge et depositum i vognen blev kunderne lovet chancen for at vinde en præmie, blot ved at returnere deres indkøbsvogn og stille den pænt på plads i vognmagasinet, fortæller Kar-Mils marketingkoordinator, Isabel Larsen.
– Teknikken kaldes for ”gamification” og dækker over at putte elementer af spil ind i hverdagssituationer for at gøre dem både sjovere og mere motiverende. Metoden udnytter folks naturlige begær for at konkurrere – og at vinde. Og derfor er indkøbsvogne med RFID og et løfte om deltagelse i en konkurrence med til at øge engagementet. Vognene bliver sat på plads, ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men lige så meget fordi man oplever en forhøjet værdi ved at gøre det, siger hun.
Isabel Larsen og Keith Bothmann påpeger i øvrigt, at forskningsinstitutionen Gartner regner med, at rigtig mange af verdens største virksomheder allerede er i gang med at se på gamification til at styre adfærd for at styrke brugerloyaliteten.
– Og det er i høj grad et felt, der er interessant for os, når vi via RFID-tags kan etablere disse løsninger i de fysiske butikker, siger de.
Løsning med afledte gevinster for butikken
Rent praktisk, så kan systemet ifølge Kar-Mil indrettes, så det for eksempel fungerer på følgende måde: RFID-taggen monteres i en plastbeholder, der er anbragt på indkøbsvognene. Kunden går ind i butikken og tager en indkøbsvogn fra magasinet, som nu registrerer, at vognen er taget. Derefter går kunden ind i butikken via en indgang med en læser, som registrerer, at indkøbsvognen er inde i butikken.
Når kunden så har handlet sine varer, sætter vedkommende igen vognen tilbage i magasinet og via tilfældig lodtrækning blandt de informationer, som RFID-taggen rummer, bliver de heldige vindere fundet, når de sætter indkøbsvognen tilbage. Vinderne bliver kåret ved hjælp af lys eller lyd, der indikerer, at der er fundet en vinder. Vedkommende kan derefter gå til en bestemt kasse og modtage præmien.
– Ud over at det hurtigt viste sig, at kundernes adfærd ændrede sig, og vognene pænt blev stillet på plads hos vores tyske kunde, så var der også afledte goder ved, at indkøbsvognene blev scannet på vej ind og ud af supermarkedet, nemlig ressourceoptimering. Supermarkedet kunne således umiddelbart se antallet af aktive vogne i butikken og kunne dermed besætte kasseapparater i det fornødne antal; samtidig skulle færre vogne sættes på plads af personalet, og endelig forsvandt der færre vogne, påpeger Isabel Larsen og Keith Bothmann.