Distribution af varer foregår stadig i stor stil med diesellastbiler, men der er ændringer på vej. Scania er således ved at introducere en plug-in hybrid distributionslastbil. Dette giver distributører mulighed for at køre distancen fra depoterne i forstæderne frem til bygrænserne med forbrændingsmotor for så at skifte til elektrisk drift i byerne. Mens der læsses af eller holdes pause, kan chaufføren lade batteriet i 20 minutter for så at fortsætte leveringerne.
Bilerne kan ses på den kommende IAA-messe i Hannover den 20.-27. september.