PostNord er i fuld gang med at bygge en ny pakke- og godsterminal på ialt 56.000 kvadratmeter i Køge. Nu er byggeriet kommet så langt, at det har været tid for rejsegilde for den såkaldte HUB, der er en 25.000 kvadratmeter stor pakke- og godsterminal – naturligvis med både pølser, kranse og talere.
De restrende 31.000 kvadratmeter af det samlede byggeri betegnes som TPL – et tredieparts logistiklager. Det er DS Flexhal, som står bag byggeriet, og for at sætte det hele lidt i relief så kom der lidt tal på bordet fra projektchefens Asbjørn Henriksens side:
Over to kilometer facademur, 75.000 kvadratmeter belægning, 26 kilometer stålrør til varme- og sprinklerinstallationer og 93 kilometer kabler til lys, kraft og styring.