Succes i e-handel giver udfordringer i logistikleddet. Når volumen vokser, bliver en effektiv logstikløsning afgørende – lige fra håndtering af indkomne varer, pakkeprocesser, lagerhåndtering og forsendelse til returnering af varer og håndtering af reklamationer. Hos WineFamly, en online vinklub, der giver medlemmerne mulighed for at købe vin til kostpris, indledte man derfor et samarbejde med DS Smith for at finde den helt rette emballageløsning, som kunne løse nogle af disse udfordringer.
Den samlede løsning består af nye forsendelseskasser til vin og spiritus i 1, stk., 3 stk., 6 stk. og 12 stk. Konstruktionen, der består af en yderkasse, en inderkasse, en rumdeler og et låg, er designet med en minimal mængde af bølgepapmateriale, uden at det går ud over robustheden. Emballagedesignet er chok-testet på DS Smiths testcenter i England og blev endeligt godkendt af WineFamly efter en række tests i deres egen forsyningskæde. Den samlede løsning består yderligere af et sortiment af emballagetilbehør, såsom strækfilm, pakketape og en pakkefyldsmaskine.