Da den store byggevareleverandør Saint Gobain Distribution i 2016 sendte en stor logistik- og distributionsaftale om leveringer til koncernens byggevarekæder Brdr. Dahl & Optimera i udbud, vandt det nyetablerede DK Logistik A/S kontrakten.
– En af de vigtigste parametre for logistikaftalen med Saint Gobain Distribution er leveringspræcision og -sikkerhed. Så duer det ikke at satse på tvivlsomt materiel, fortæller direktør Claus Terkelsen.
– Vi havde ikke meget tid, fra vi underskrev kontrakten, til vi skulle levere, men takket være Scania & Renault, som leverede lastbilerne, og STILL, som leverede bl.a. gaffeltrucks og løftevogne, var vi klar til skæringsdatoen, fortæller han og fortsætter:
– Vi er nu oppe på 15 nye STILL-enheder fordelt på modvægtstrucks, håndløftevogne samt en el-løftevogn.
STILL modvægtstruckene fordeler sig på to RX60-35, to RX60-25 og en RX20-18. De er alle leaset og er dækket af en STILL ”fuldservice-aftale”, som stort set dækker alt bortset fra skader og dæk. STILL garanterer maks. to timers responstid på udkald ved evt. nedbrud, hvilket der efter det første halve års drift ikke har været brug for.