Mængden af plast – ikke mindst fra emballage – stiger med dramatisk hast i verdens have. Tirsdag den 9. maj kl. 19 holder organisationen Plastic Change et foredrag med titlen “Blended”, hvor man stiller skarpt på plastikforureningen i vores verdenshave.
Det er Agenda 21 og Helsingør Gymnasium, som står for arrangementet, hvor der er gratis adgang.
Marinbiolog Malene Møhl fra Plastic Change vil dele sin viden og fortælle, hvad man kan gøre – både som enkeltpersoner og samfund. Hun vil starte med at give et illustreret oplæg om plastforureningen i verdenshavene – noget som hun selv har oplevet som forsker og langturssejler. Efter oplægget vil hun og publikum drøfte løsningsmulighederne.