Coca-Cola har lanceret en ny flaske. Njah, det er nu rettere en termoflaske, så man kan holde sin drik kold, som det nok er at foretrække i denne sommer. Flasken findes i fire varianter med kendte Coca-Cola-smage som inspiration: Regular (Red), Light (Silver), Zero (Black) og Life (Green).
Flasken er designet som følge af en verdensomspændende designkonkurrence. Der kom mere end 460 forslag, men det endte med at være Tommaso Ceschi, der løb med 1. prisen.
Blandt de lidt anderledes løsninger på flasken er de små “bobler”, der både har en designmæssig betydning, men også giver et bedre greb, når overfladen er våd.