Palcut A/S

PAL-Cut mellemlægsark bliver til blikfang i butikken

Antim mellemlægsark med trykte sidestykker fungerer som sælgere, når pallen køres ind i butikken med varer og reklamebudskaber. Det nye koncept fra PAL-Cut er udvalgt til det særlige Pack Innovation-område på Emballage Packaging i Paris den 14.-17. november.

Palleopstilling i butikken hvor Antim mellemlægsarket fungerer som reklamesøjle.
Palleopstilling i butikken hvor Antim mellemlægsarket fungerer som reklamesøjle.

 

 

 

PAL-Cut A/S er specialister i løsninger til palletering. På Emballage Packaging har den danske

virksomhed verdenspremiere på Antim mellemlægsarket med trykte sidestykker som et komplet point-of-sale-koncept med reklame og mellemlægsark. Løsningen er udviklet til en stor mærkevareproducent.

 

Løsningen er blandt 250 produktnyheder udvalgt til Pack Innovation-området på udstillingen, fordi det er et originalt koncept, der giver palleopstillinger i butikken en ny dimension og derudover forenkler og sparer arbejdsgange, fordi det integreres i den automatiske palleteringslinje.

Antiskridpapir med reklametryk

Antim mellemlægsarket fungerer som et stabiliserende mellemlæg på pallerne og kan samtidig bruges til kundevendt markedsføring. Det er en billig og effektiv måde at skabe synlighed på i butikkerne, hvor varer i dag ofte præsenteres på paller, og hvor flere og flere butikskæder sætter grænser for butikspromotion. Det er svært at komme igennem med egne displays og skilte, og her tilbyder den nye løsning en genvej, der giver stor synlighed og sparer tid.

Enkel håndtering i det daglige

Idéen er enkel at føre ud i livet. Antim mellemlægsarket skæres længere end normalt. Det giver to sidestykker, der foldes ud over pallekanten og hænger ned langs siden – ud over varerne. Arket kan have påtrykt kampagnebudskaber, logo og tilbud, som bliver synlige af sig selv, lige så snart folien fjernes.

Effektiv markedsføring i butikken

– Antim65 point-of-sale er en billig og effektiv form for markedsføring af mærkevarer i butikkerne, siger Rudi Pedersen, adm. direktør i PAL-Cut, og fortsætter: Det sparer kostbar tid for alle og giver brands en større synlighed i disse år, hvor stadig flere butikker holder igen med at give plads til salgsdisplays og skilte fra leverandørerne.

Rudi Pedersen fremhæver videre, at verdensnyheden er et totalkoncept bestående af PAL-Cut arkskærer og Antim antiskridpapir, der leveres klar til brug med det ønskede tiltryk.

Antim mellemslægsarket med trykte sidestykker er udviklet til Nestlé og er igennem en periode blevet testet i forbindelse med kildevand på paller. De synlige sider af mellemlægsarket er blevet brugt til at promovere kampagnetilbud.

Antim-løsningen er ideel til netop den type tidsbestemte og målrettede kampagner, fordi det er meget fleksibelt. Uden for kampagneperioder bruger leverandøren det almindelige, neutrale Antim65 antiskridpapir, og papiret skæres som normalt i den ønskede pallebredde.

Dispenser og papir i én løsning

PAL-Cut arkdispenseren er en del af den nye løsning. Dispenseren sikrer hurtig og præcis fremføring af mellemlægsark ved stabling af produkter på paller. Løsningen omfatter også mellemlægsarket Antim65, der er antiskridbehandlet og bidrager til en stabil palleopbygning. Stabiliteten sikrer, at færre paller bryder sammen under transport og beskadiger varerne.

 

Yderligere information

Rudi Pedersen, adm. dir. i PAL-Cut A/S

Mobil: +45 6061 3000

Email: rup@palcut.com