I Norge har de det, og nu kommer Sverige efter. Det handler om en ny type mærkning, en ekstra mærkning i forhold til den klassiske “Bedst før”, eller “Holdbar til”.
De to typer har betydet, at kunderne generelt går uden om varer, hvor den dato er tæt på, men det betyder ikke, at varen er dårlig, og det vil man nu gøre klart med teksten “Men ikke dårlig efter” – eller noget lignende. “Men ikke dårlig etfter” er en tekst, som norske mejeri Tine bruger – i Norge.
Der er tale om en frivillig mærkning, og der vil ikke blive rokket ved den lovpligtige datomærkning, som stadig er den gældende. Det er ganske enkelt et forsøg på at få kunderne til at tage produkter, hvor en overskreden dato ikke er lig med et ødelagt produkt.
Idéen er at komme et stort madspild til livs, hvor ganske udmærkede fødevarer i dag bliver smidt ud – ikke kun i Sverige, men også her i Danmark.
I Sverige er det Livsmedelsverket, som har givet tilladelsen til den nye mærkning, men de understreger, at der ikke må ske vildledning sted. Den oprindelige datomærkning må ikke kunne misforstås.