Foreningen Digital Hub Denmark har netop udpeget et stærkt Advisory Board, som kan komme med ideer til, hvordan Danmark kan få et digitalt vækstmiljø i verdensklasse.
Digital Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, som skal understøtte og accelerere danske virksomheders anvendelse af nye digitale teknologier, såsom kunstig intelligens, Internet of Things og anvendelse af Big Data, og bidrage til, at Danmark udvikler sig som digital frontløber.
Advisory Boardet får til opgave at rådgive bestyrelsen om den strategiske retning for Digital Hub Denmark og udpege konkrete indsatser, der kan styrke anvendelsen af de nyeste digitale teknologier i Danmark. Derudover skal Advisory Boardet give input til regeringen om potentialer og udfordringer for digital vækst med henblik på at komme med forslag til indsatser.
Advisory Boardet for Digital Hub Denmark består – udover bestyrelsen med Per Kogut som formand – af følgende medlemmer:
Lars Rasmussen, CEO, Coloplast
Jens Aaløse, koncerndirektør, TDC
Hilde Tonne, direktør, Rambøll
Natasha Friis Saxberg, head of technology, Mærsk
Jesper Nielsen, head of banking, Danske Bank
Andreas Cleve, CEO, Corti
Sahra-Josephine Hjort, CEO, CanopyLAB
Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech
Ole Lehrmann, direktør og professor, Alexandra Instituttet
Jan Madsen, vicedirektør og professor, DTU Compute
Henrik Pedersen, dekan og professor, AAU
Tine Thygesen, grundlægger, Founders House
Christian von der Recke, managing director, Talent Garden Rainmaking
Kilde: Erhvervsministeriet.